Kielgasternes historie - 30 år for fuld musik!


Opstarten.

Kielgasterne startede i januar 1990 på Nordsøhøjskolen i Hirtshals. Forhistorien der den, at jeg i 1988 var blevet ansat som lærer på højskolen. Den nye lærer skulle jo komme med gode forslag til korte kurser, og et af forslagene var et spillemandskursus. Jeg havde spillet en del spillemandsmusik på min harmonika, så det var jo oplagt. Der var en del andre spillemandskurser på danske folkehøjskoler, så Nordsøhøjskolens kursus måtte gerne skille sig lidt ud. Jeg tog kontakt til Niels Jørgen Østergård på Spillemandsmuseet i Rebild, og foreslog ham, at vi skulle lave en indsamling af gamle spillemandsmelodier i Hirtshals og omegn under overskriften Spillemandsmusik på Hirtshalskanten i 1920érne og 30érne. Vi gik i gang med at lede i arkiver og lave interview med gamle spillemænd og andre der kunne huske noget fra ballerne i de tider. Vi fandt en masse god spillemandsmusik, som jeg kunne bruge til mit kursus Spillemænd på Hirtshalskanten, som løb af stablen i efterårsferien 1998. Der meldte sig 12 udenbys kursister, og det var lige i underkanten. Der blev suppleret op med to lokale Jørgen Olsen, Hirtshals og hans Jepsen, Kjul. Kurset gik fint. Vi fik spillet den lokale spillemandsmusik, og efter kurset foreslog Jørgen Olsen, at vi skulle starte et spillemandsorkester på Nordsøhøjskolen med et repertoire af melodier fra kurset.

Kort efter starten i 1990 fik vi besøg af Ella fra Hirtshals Nærradio, som det hed dengang. Hun ville lave et indslag om det nye spillemandsorkester i byen, men vi havde jo intet navn! Vi for talte om Hirtshals Valsens komponist P.O. Kiel, og Ella foreslog, at vi skulle hedde Kielgasterne. Kim Larsen havde i 1989 lavet en musical, som hed Kielgasten. Det var nok inspirationen.

Så havde vi et navn, og så kunne vi rigtig gå i gang. Det har vi så været i 30 år, da klubben kan fejre 30 års jubilæum her i 2020.


af: Kaj Bertelsel

Copyright @ All Rights Reserved